Forskere har over en periode på fire og et halvt år lavet et forsøg med en hektar regnskov i den brasilianske del af Amazon-regnskoven. De vil se, hvordan regnskoven reagerer på mindre nedbør, en konsekvens af den globale opvarmning.
Ved at dække jorden med seks tusinde plastikpaneler har forskerne fjernet den mængde af regn, som regnskoven ellers får. Mindre nedbør er en konsekvens af den stigende verdenstemperatur, og skovrydning og afbrænding er også med til at udtørre regnskoven.
Sammenlignet med normal regnskov
Forsøgshektaren er blevet sammenlignet med en tilsvarende hektar regnskov, som fik nedbør som normalt. Selvom forsøget først lige er afsluttet, er de første, umiddelbare resultater klar.
Først og fremmest er forskerne blevet overrasket over, hvor godt skoven har klaret sig uden regn. Efterhånden som vandet i jorden forsvandt på grund af den længerevarende tørke, begyndte træerne at hente vand længere nede i jorden. Men efterhånden, som tørken fortsatte, var der ikke mere vand.
Holdt op med gro
Forskerne troede, at når vandet i jorden var forsvundet, ville træerne tabe bladene, men det skete ikke. I stedet stoppede træerne stort set deres vækst i løbet af det første år uden regn. Mange af de små træer med en stamme på 10-25 centimeter i diameter holdt helt op med at gro. Når regnskoven holder op med at gro, bindes der en mindre mængde kuldioxid i træerne, hvilket kan føre til stigende temperaturer. Det betyder altså, at den globale opvarmning er selvforstærkende.
Store træer mere følsomme
De store træer i regnskoven var mere følsomme over for tørken end de små træer. Den øverste del af regnskovens tag består af kronen på træer med en højde på 40-50 meter, og deres krone står i fuldt sollys året rundt. Når træerne ikke mere kunne trække vand op fra dybereliggende jordlag, begyndte de at smide bladene og gå ud.
Panelerne i Amazon-regnskoven set oppefra.
(c) WHRC
Når skoven igen får regn
I de kommende år skal forskerne observere regnskovens vækst, når den igen får nedbør. Forskerne har svært ved at forestille sig, hvordan udviklingen i nedbørsmængde kan ændre sig, men det er alligevel vigtigt for dem at forstå, hvordan regnskoven reagerer efter en lang tørkeperiode. Forsøget, der startede i 1998, løber to år endnu.
Et år at konstruere
For at få den størst mulige overensstemmelse mellem tørkeforsøget og kontrolforsøget ligger de to grunde kun 25 meter fra hinanden. Det tog 15 arbejdere et helt år at konstruere forsøgets fysiske rammer, for udover at skulle sætte plastikpaneler op, skulle der også laves kanaler, der kunne lede vandet 300 meter væk til et lavereliggende område. Der blev desuden bygget både høje stiger og gravet tunneler til at observere regnskovens reaktion på tørken.
Kilde: Woods Hole Research Center>